VI KYSSER JORDEN
ANTON ROSEN HUSET / 2025I installationen Vi kysser jorden arbejder jeg med materialer, som på forskellig vis bærer vidnesbyrd om tid og aftryk. Fossiler fra Københavns Havn repræsenterer en geologisk skala, der overstiger det menneskelige, mens slagger fra Amagerforbrændingen vidner om samtidens overforbrug og vores måde at forme og forbruge verden på. Disse materialer vises sammen med fotografier af Heerups offentlige stenskulpturer i det københavnske byrum og skaber en refleksion over stenens rolle som både natur og kultur.
Installationens filmiske del kredser om menneskets indvirkning på landskabet, fra oldtidens skålsten til nutidens kystsikringsblokke, itu-sprængt bjergmasse transporteret hertil fra Norge og Sverige, og Heerups stenskulpturer som repræsentant for det kunstneriske aftryk.
Værket bevæger sig i grænselandet mellem det formede og det fundne, det forgængelige og det bestandige, og trækker forbindelser mellem menneskelig skala og geologisk tid.
ANTON ROSEN HUSET / 2025I installationen Vi kysser jorden arbejder jeg med materialer, som på forskellig vis bærer vidnesbyrd om tid og aftryk. Fossiler fra Københavns Havn repræsenterer en geologisk skala, der overstiger det menneskelige, mens slagger fra Amagerforbrændingen vidner om samtidens overforbrug og vores måde at forme og forbruge verden på. Disse materialer vises sammen med fotografier af Heerups offentlige stenskulpturer i det københavnske byrum og skaber en refleksion over stenens rolle som både natur og kultur.
Installationens filmiske del kredser om menneskets indvirkning på landskabet, fra oldtidens skålsten til nutidens kystsikringsblokke, itu-sprængt bjergmasse transporteret hertil fra Norge og Sverige, og Heerups stenskulpturer som repræsentant for det kunstneriske aftryk.
Værket bevæger sig i grænselandet mellem det formede og det fundne, det forgængelige og det bestandige, og trækker forbindelser mellem menneskelig skala og geologisk tid.
JEG HOLDER NOGET AF BJERGET I MIN HÅND, JEG HOLDER BJERGET I HÅNDEN
VRÅ UDSTILLINGENSBYGNING
UDS24 / 2024
UDS24 / 2024
charlottenborg / exit show / 2020
in this installation, i have worked with juxtaposing the personal with ecological crises. taking the climate crisis personally. the work includes residual products from the amager incineration and fossils from a harbor in copenhagen, all objects i have found close to my home. it feels important to work with the things that are close by, and in this project i have minimized the elements of the set-up for the two places, the harbor and the building site with the residual products and composed them with handwritten notes on paper, dreams and thoughts about wastes, stone, and colors, slide pictures from the two locations and c-prints of the objects, and around them and under them are books for future readings, pdfs printed and bound by hand, books i have not yet read, but which i think would be exciting readings for my work to set it of in an ecofeminist direction.
